23. jan. 2009
Af af Annelise Weimann

Kasper Bech Holten viser kæresten frem

Kasper Bech Holten og Signe Fabricius
Kasper Bech Holten og Signe Fabricius
Foto: Ole Bjørk
Operachefen Kasper Bech Holten viste sig for første gang offentligt med sin kæreste Signe, da DR åbnede koncerthuset. Læs, hvad han sagde.

"Vi vil begge to gerne se det nye koncerthus, så hvorfor skulle vi ikke komme sammen?," spørger en lunt smilende Kasper Bech Holten. I månedsvis har han og hans nye kæreste, Signe Fabricius, nægtet at lade sig fotografere sammen. Men da DR's flotte koncerthus blev åbnet, valgte Signe og Kasper, at de ville vise sig sammen.

Kasper og Signe ankom hånd i hånd, og selv om de i begyndelsen var lidt overvældede og gik med bortvendte ansigter, vænnede de sig efterhånden til opmærksomheden og viste tydeligt, hvor glade de er for hinanden.

"Det er ingen hemmelighed, at vi er kærester," siger Kasper Bech Holten til BILLED-BLADET og kigger glad på Signe. På spørgsmålet, om det betyder, at det hidtidige hemmelighedskræmmeri nu er slut, svarer han:

"Vi har ikke truffet nogen principbeslutning om også at komme sammen til alle andre arrangementer. Lad os nu se. Vi tager én fest ad gangen."

Læs mere om: