18. nov. 2009
Af af Jan Bergman

Kasper Holten taler ud om at forlade Kamilla

Kasper Bech Holten og Kamilla Bech Holten
Kasper Bech Holten og Kamilla Bech Holten
Foto: Birger Storm
Operachef Kasper Holten har om nogen prøvet, at blive hængt ud som Danmarks absolut dumme svin.

En bevidsthed han måtte forholde sig til, da det kom frem, at han havde forladt sin nu afdøde kone Kamilla Bech, midt i hendes svære tid med kræftsygdom.

Og det er en bevidsthed, han stadig ikke helt kan se sig fri af, fremgår det i et interview med Euroman.

- Der er nok stadig mange, der synes, jeg er et dumt svin, og det har jeg været tvunget til at forholde mig til, fortæller Kasper i decemberudgaven af Euroman.

Det er i dag en anderledes, mindre poleret, Kasper Holten der står frem i interviewet, og blandt andet fortæller om det svære valg, at forlade Kamilla midt i den svære tid.

- Når jeg kigger på mig selv i spejlet, er der mørke pletter…

- Det er bevidstheden om den skæbne, Kamilla fik. En sorg, som er stor, også selv om jeg gik fra hende, siger Kasper Holten til Euroman og tilføjer:

- Jeg har gjort ting, jeg måske ikke burde gør, men helt så enkelt er det heller ikke, for nogle af de mørke pletter, jeg har fået, der ved jeg ikke, om jeg kunne have gjort det anderledes.

Kasper Holten undlader helst at kommentere på privatlivet, og ønsker ikke at fortælle åbent om hvad der skete mellem ham og Kamilla, men afslører dog alligevel:

- Det tungeste valg nogensinde, nemlig at gå fra Kamilla, hang sammen med ærlighed, selvom jeg vidste at de færreste måske ville forstå det, udtaler han i decemberudgaven af Euroman.

Læs mere om: