Katja K. søger kæreste på nettet
Katja K., der nu bare kalder sig ved sit borgerlige navn Sussi La Cour, vil gerne have en kæreste, og i vanlig stil går hun direkte efter det, hun ønsker sig. Derfor har Sussi oprettet en datingprofil på Elitedaters.dk, der er beregnet til folk med en videregående uddannelse.
"Jeg ønsker at møde et originalt menneske som er frittænkende, anderledes, smilende, ambitiøs og uhøjtidelig. Jeg søger ikke et perfekt billede, men et ægte udtryk!," skriver Sussi i sin profil ifølge Se & Hør.
Sussi passer med sin master i ledelse og innovation fint til sitets profil. "EliteDaters.dk er en datingservice for akademikere og karriereorienterede singler i alderen 18-75 år. Forummet henvender sig primært til singler (der søger ligesindede) med ambitioner over gennemsnittet og en aktiv karriere," står der på hjemmesiden.