25. apr. 2023
Af Julie Nolsöe

Katrine Muff fik gennemgået sin økonomi: Denne ting havde hun svært ved at bruge penge på

Katrine Muff
Katrine Muff.
Foto: Hanne Juul.
Der er særligt én ting, som tv-vært og musiker Katrine Muff virkelig skulle tage tilløb til at bruge penge på

I DR-podcasten "Du kender typen" giver en række kendte danskere lov til, at livsstilekspert Anne Glad kan gennemgå deres privatøkonomi.

På den måde får hun nemlig på samme måde som i det næsten enslydende DR-program "Kender du typen?" et unikt indblik i, hvordan den pågældende person har valgt at leve sit liv.

Den seneste gæst i Anne Glads podcast er tv-vært og musiker Katrine Muff.

Sammen med Anne Glad kommer Katrine Muff blandt andet ind på, hvor mange penge hun bruger på bolig og tøj, ligesom de taler om den store betydning velsmagende mad har for hende.

I løbet af podcasten kommer de også ind på en særlig udgift, som Katrine Muff virkelig skulle tage tilløb for at købe, da hun ikke har det godt med at bruge store beløb på én gang.

Ikke desto mindre har Katrine Muff spenderet 4.690 kr. på en Dyson Airwrap, som er en kombination af en hårtørrer og et styling-tool.

Og for Katrine er det mange penge at bruge på én gang:

- Jeg blev nødt til faktisk at blive skubbet lidt bagpå af min mand, for jeg sagde til ham, at jeg ikke kunne få mig selv til at bruge så mange penge på en hårtørrer.

Katrines mands argument var, at hårtørreren var en form for udstyr til når hun optræder som musiker, for i de tilfælde mener Katrine, at hun skylder sit publikum at se pæn ud - og det sørger Dyson Airwrap for på ingen tid.

- Det er alle pengene værd, tilføjer musikeren som dog igen understreger, at hun ofte har svært ved at bruge mange penge på én gang.

Læs mere om: