9. dec. 2008
Af af Signe Ravn
Kaya Brüel lavede sin egen pakkekalender

Kaya Brüel har udgivet flere cd?er med børnesange. Som barn måtte Kaya sørge for sin egen pakkekalender.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Sangerinden voksede op med forældre, der ikke forstod julens gaveræs, så et år lavede Kaya sin egen pakkekalender.
Kaya Brüels forældre holdt i hendes barndom fast i, at julen er hjerternes fest, og de forfaldt aldrig til overdrevne jule-indkøb og gaveræs. Det tvang Kaya til selv at gøre noget ved sagen.
"Jeg er vokset op med en forældregeneration, som aldrig helt kunne se fidusen i julens materialistiske overflod. Så der har ikke været mange gaver og slet ikke pakkekalendere i min barndom," fortæller Kaya Brüel i ALT for damerne.
"Jeg ønskede mig det så meget, at jeg engang bad om 24 kr. og selv købte 1-krones slik til hver dag op til jul," siger Kaya, hvis datter Asta netop er skiftet fra at have pakkekalender til at få adventsgaver: "Som forældre gi'r vi alt det til vores børn, som vi ikke selv fik."