Keld og Hilda på storfamilieferie på Madeira
Keld og Hilda Heick har været på ferie på den portugisiske ø Madeira op mod 20 gange, og deres timeshare-lejlighed dernede kommer meget snart i brug igen. Parret har nemlig lagt op til storfamilieferie med deltagelse af datteren Annette Heick og hendes familie - også hendes mand Jesper Vollmers forældre. Det skriver Her og Nu.
Det er dog ikke uspoleret glæde, der præger forventningerne til ferien. Madeira blev for kort tid siden ramt af kraftig regnvejr, der medførte mudderskred og omkring 50 tabte menneskeliv.
- Vi har skrevet til dem, der står for vores bolig, men der er ikke kommet noget svar - og det er væmmeligt, for det er jo ikke til at vide, om der er sket dem noget, siger Hilda til ugebladet.
Området, som Keld og Hildas lejlighed ligger i, blev dog ikke ramt ag større ødelæggelser og dødsfald ved uvejret.