
Keld og Hilda tager stor beslutning: Datoen er sat

Der er ingen vaklen og ingen tvivl, når Keld Heick fortæller, at han og Hilda giver deres sidste koncert 6. februar i Portalen i Greve.
- Det var her, det startede for Hilda for 45 år siden, forklarer han.
Før Hilda var han ”Keld og the Donkeys” fra 1962-1980. Og netop på grund af det blev det til ”Keld og Hilda” – og ikke Hilda og Keld.

I 45 år har det så været ”Keld og Hilda” på musikscenen, men det slutter så 6. oktober for ægteparret, der begge fylder 80 næste år.
Keld i februar og Hilda i maj.

Vemodigt, men glæder sig
- Det bliver selvfølgelig underligt ikke at skulle ud og optræde længere, erkender Keld Heick, der har optrådt det meste af sit liv.
Hilda er helt enig. Det bliver vemodigt, men ægteparret glæder sig også til at få frihed til andre ting.
- Vi vil gerne på nogle lidt længere rejser. Tit har vi jo kigget på nogle rejsetilbud – og så kigget i vores kalender og indset, at det har ikke kunne lade sig gøre, forklarer Hilda Heick.

Søndag 5. oktober gav Keld og Hilda - med Lukas Birch som ordstyrer – et talkshow ved Nykøbing Falsterrevyen, som de på et tidspunkt var direktører for.
- Her kunne vi genkendte flere fra vores faste publikum blandt tilhørerne. Det var meget rørende.
- Vi har et helt fantastisk publikum af søde mennesker, og dem kommer vi selvfølgelig til at savne, lyder det fra Keld Heick.