Kendisfrisør Dennis Knudsen: Dronningen fortjener ros
Som mange andre lyttede den 56-årige frisør og makeup-artist, Dennis Knudsen med, da dronning Margrethe tirsdag 17. marts klokken 20.00 talte til folket.
Dronningen talte blandt andet om alvoren i situationen med COVID-19, og vigtigheden at, at vi holder sammen - med afstand.
Gjorde det godt
- Jeg er stolt af vores dronning. Hun gjorde det godt. Hun var meget konkret, fortæller Dennis Knudsen til BILLED-BLADET.
- Hun fortjener meget ros - og hun så godt ud, lyder det fra stylisten, der selv er vant til at få folk til at se godt ud.
Forlænget barsel
Dennis Knudsen har selv ufrivilligt fået forlænget sin barsel med sin ni måneder gamle søn, Lucas.
Dennis er også fuld af ros til de mange, der stadig må gå på job.
Veninden knokler
- Stor ros til sundhedspersonalet. Jeg har selv en veninde, der er læge og knokler 10 timer i døgnet og er akutlæge om natten. Det er barkst.
Selv får Dennis Knudsen dagene til at gå med at passe sin lille søn - og ellers få ryddet op i sine skabe.