Kendte sørgede over Kjeld Tolstrups død

Mich Hedin Hansen alias Cutfather kunne ikke holde tårerne tilbage, da han tog afsked med sin gamle ven Kjeld Tolstrup.

Mich Hedin Hansen alias Cutfather kunne ikke holde tårerne tilbage, da han tog afsked med sin gamle ven Kjeld Tolstrup.

Foto: Claus Poulsen
Mange store danske musik- og medienavne tog afsked med Danmarks største dj gennem et par årtier, Kjeld Tolstrup.

Cutfathers gode ven blev kun 45 år, men Tolstrup nåede i sit alt for korte liv at gøre et uudsletteligt indtryk på mange mennesker.

Blandt de sørgende venner i kirken var også Casper Christensen, Lars Hjortshøj, Jarl Friis-Mikkelsen, Dicte, Michael Carøe samt Anders Lund Madsen og Anders Breinholt fra radioprogrammet "De Sorte Spejdere".

Kjeld Tolstrup var manden bag musikken i "De Sorte Spejdere", og for duoen Madsen og Breinholt var han et uvurderligt medlem af holdet bag succesen. Under bisættelses-højtidelig-heden talte Tolstrups far, Tor, ved båren, og han tegnede et billede af sin afdøde søn, som de fleste kunne nikke genkendende til. Kjeld var en god mand, der delte det meste med alle, og som elskede sin familie og musikken overalt. Den sørgende fars tale til og om sin søn fik tårerne frem hos de fleste tilstedeværende. Også "X Factor"-dommeren Cutfather blev meget rørt.

- I går X Factor og i dag Kjelds bisættelse. Det er fra den ene yderlighed til den anden. Det er virkelig hårdt for mig, men jeg synes, det var en smuk afsked, vi fik taget med ham. Det var ikke til at holde tårerne tilbage. Der har altid været stærke bånd mellem os og de andre dj-rødder, sagde Cutfather, før han og de andre deltagende i bisættelsen gik med Kjelds familie rundt om hjørnet til en gang gravøl.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden