22. dec. 2011
Af af Jan Bergman

Kim Bildsøe Lassen køber million-hybel

Kim Bildsøe Lassen
Kim Bildsøe Lassen
Foto: Krestine Havemann
DR-studieværten Kim Bildsøe Lassen har købt lejlighed på Vesterbro af it-millionær Morten Wagner.

Kim Bildsøe Lassen og familien kan nu se frem til et byliv i første parket. DR-studieværten har nemlig købt penthouselejlighed i smørhullet af Vesterbro på Værnedamsvej.

Et område, der af mægler beskrives som en af de hotteste cafe- og restaurant-gader med pulserende stemning. Det skriver Bolig.dk

Den tidligere ejer af lejligheden er datingkonge og it-millionær Morten Wagner, der blandt andet har skabt sin succes med sitet Dating.dk, Lejebolig.dk og en række andre betalingssites.

Lejligheden blev sat til salg i november for 5,5 millioner kroner, og den 48-årige studievært har ifølge Bolig.dk givet 5,25 millioner for lejligheden. Det svarer til et afslag på 4,5 procent i forhold til udbudsprisen.

Lejligheden, som Kim Bildsøe Lassen og familien flytter ind i, er en 174 kvadratmeter penthouselejlighed, der rummer fem værelser, jacuzzi, og som desuden har en skøn tagterrasse med udsigt over Københavns tage.

I 1990 giftede Kim Bildsøe Lassen sig med Lone, og i dag har de to børn, Camille på 17 og Gustav på 20 år.

Læs mere om: