Kim Larsen skrev sang til Anders Matthesen
Normalt er Anders Matthesen en særdeles ivrig tekstforfatter, og han er også i gang med at arbejde på endnu en plade. Men til sin nye film 'Sorte kugler' søgte Anden musik udefra. Under optagelserne til spillede komikerens sminkør hele tiden Kim Larsens sang 'Pianomand', og den tiltalte i den grad Anders.
"Det endte med, at jeg skrev et brev til Kim Larsen og hørte ham, om han ikke gerne ville lave et nummer med samme stilfærdige fornemmelse," fortæller Anders Matthesen til bt.dk. Og idolet var glad for henvendelsen.
"Så ringede han og sagde: 'Jeg ved sgu ikke lige, om inspirationen er der nu. Men du kan jo sende mig en scene fra filmen, og så kan jeg se, om fisken bider på'," genkalder Anders Matthesen sig nationalskjaldens reaktion overfor bt.dk. Men få dage senere modtog han alligevel nummeret 'Kom igen' fra Larsen.