10. mar. 2008
Af af Signe Ravn

Kim Ledger sørger for Matilda

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/michelle-williams/michelleheathny.jpg
Heath Ledgers testamente efterlader ingen penge til datteren Matilda Rose eller ekskæresten Michelle Williams. Men nu fastslår den afdøde skuespillers far, Kim Ledger, at der vil blive taget hånd om de to i - Heaths ånd.

Nu tilføjes der endnu et kapitel til den efterhånden lange saga om Heath Ledger. Access Hollywood fortæller nu, at skuespillerens far, Kim Ledger, lover at sørge godt for barnebarnet Matilda Rose og den tidligere svigerdatter Michelle Williams. De er nemlig ikke nævnt i Heath Ledgers testamente.

Kim Ledger udtaler i en pressemeddelelse:

"Matilda er vores første prioritet, og Michelle er en integreret del af vores familie. Der vil blive sørget for dem, sådan som Heath ville have ønsket det."

I sit testamente fra 2003 efterlader Heath Ledger sin formue og ejendomme til sine forældre og søskende. På det tidspunkt var det cirka 145.000 dollars i en New York-baseret bank, for 20.000 dollars møbler og indbo og en Toyota Prius til 25.000 dollars.

Det er ikke endnu ikke kommet frem, hvor mange penge Heath Ledger derudover havde i ejendomme og diverse fonde, der som oftest oprettes af skattemæssige hensyn.

Heath Ledger oprettede sit testamente før indspilningerne af Ang Lees "Brokeback Mountain", som han senere inkasserede en Oscar-nominering for. Det var under optagelserne til den kontroversielle film, at Ledger mødte kollegaen Michelle Williams - sammen fik de datteren Matilda Rose 28. oktober 2005.

Faktaboks:

Heath Ledger

Født den 4. april 1979 i Perth, Australien.

Fik sit gennembrud i teenagekomedien Ten Things I Hate About You i 1999.

Har desuden medvirket i blandt andre:

The Patriot, 2000

A Knight's Tale, 2001

Monster's Ball, 2001

The Four Feathers, 2002

Casanova, 2005

Brokeback Mountain, 2005

I'm Not There, 2007

Har tidligere været kærester med Heather Graham og Naomi Watts. Fandt sammen med Michelle Williams i 2004 under optagelserne til Brokeback Mountain. De fik datteren Matilda Rose i 2005.

Døde 22. januar 2008 af en utilsigtet overdosis receptpligtig medicin.

Kan senere i år opleves som Jokeren i Batman-filmen The Dark Knight.

Kilde: imdb.com

Læs mere om: