Søndag, 30. marts 2008 - af af Signe Ravn

Kimora vil skilles

Efter syv års ægteskab har Kimora Lee Simmons søgt om skilsmisse fra sin mand Russell Simmons, der blev berømt som en del af den legendariske rap-gruppe Run DMC.

Kimora Lee Simmons startede som model samtidig med Tyra Banks, men har siden bygget et imperie. Kimora Lee Simmons blev gift med Run DMC-rapperen Russell Simmons i december 1998, og efterfølgende har hun udviklet sine forretnings-talenter under hans kyndige vejledning. Det er blevet til både tøjmærke, parfume og smykke-kollektioner.

Men nu har Kimora Lee Simmons altså søgt om skilsmisse med standard-begrundelsen 'varige uoverensstemmelser'. Parret har dog ikke været sammen siden 2006, da de annoncerede, at de gik fra hinanden.

De to fortsætter som forretnings-partnere og har to fælles børn, men skal altså ikke længere dele hjem og seng. Kimora Lee Simmons er for længst begyndt at date igen, og hun har allerede scoret en ny stjerne - skuespilleren Djimon Hounsou, der er kendt fra blandet andet filmen Blood Diamond, hvor han spiller sammen med Leonardo Dicaprio.

Kimora Lee Simmons promoverer sig selv og sine forretninger, når hun lader underholdnings-kanalen E! skildre sit fabelagtige liv i reality-serien Kimora - Life in the Fab Lane. Men hun er først og fremmest designer og står bag det internationalt populære mærke Baby Phat.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden