3. dec. 2008
Af af Signe Ravn

Klaus Bondam fik snyde-julegave

Da Klaus Bondam var dreng, glædede han sig som en vanvittig til at åbne sine julegaver. Den største gave, han fik, viste sig samtidig at være den største skuffelse.
Da Klaus Bondam var dreng, glædede han sig som en vanvittig til at åbne sine julegaver. Den største gave, han fik, viste sig samtidig at være den største skuffelse.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespiller og politiker Klaus Bondam fik sig som barn en slem skuffelse, da han fik juleaftens største pakke.

Klaus Bondam, der efterhånden har skiftet skuespillerjobbet ud med en politisk karriere på Københavns Rådhus, mindes med rædsel juleaften, da han var 12 år gammel. Efter timers venten nåede unge Bondam endelig til aftenens højdepunkt.

"Det var den største af alle gaverne. En stor sort skraldesæk, og jeg var fuldstændig elektrisk. Jeg tænkte, 'hold da op, det må være noget helt særligt', og grublede under hele middagen," fortæller Klaus Bondam til Ekstra Bladet. Han måtte dog sande, at forventningens glæde vitterlig var den største.

"Jeg blev så enormt skuffet, da jeg åbnede pakken. For godt nok var der masser af legetøj, bøger og tegneserier, men alt sammen viste sig at være rod fra mit eget værelse. Min mor havde samlet det i den sorte affaldssæk, fordi hun var så træt af alt det rod, jeg havde på mit værelse," fortæller Bondam i Ekstra Bladet.

Læs mere om: