4. jun. 2008
Af af Signe Ravn

Klaus Riskær fik seks års ubetinget fængsel

Klaus Riskær Pedersen skal i fængsel. Efter i årevis at have undergået hotel gitterly, må finans- og levemanden Klaus Riskær Pedersen nu bøje sig for en ubetinget fængselsdom.
Klaus Riskær Pedersen skal i fængsel. Efter i årevis at have undergået hotel gitterly, må finans- og levemanden Klaus Riskær Pedersen nu bøje sig for en ubetinget fængselsdom.
Foto: Lars H. Laursen
Finans- og levemanden Klaus Riskær Pedersen må de kommende år sætte luksuslivet på vågeblus. Han er netop blevet idømt seks års ubetinget fængsel for økonomisk bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

"Så kan jeg læse 300.000 siders litteratur. Det er, hvad jeg kan bruge tiden til. Det er ærgerligt," konstaterede en tydeligt mærket Klaus Riskær Pedersen, da han for kort tid siden kom ud fra Østre Landsret, hvor han netop var blevet idømt seks års ubetinget fængsel.


Har hidtil undgået fængsel

Klaus Riskær Pedersen har været involveret i retssager om økonomisk kriminalitet siden slutningen af 1980'erne, men han har hidtil formået at slippe for fængselsstraf, men nu venter tremmerne altså forude.


Anker ikke Cybercity-dommen

Klaus Riskær Pedersen har nemlig ikke tænkt sig at anke den ene halvdel af dommen på tre et halvt års ubetinget fængsel. Den fik han for, hvad han selv kalder "sjusk fra min side" i forbindelse med internet-firmaet Cybercity.


Forarget over dom nr. 2

Til gengæld forsøger han med sine advokaters hjælp at få omstødt den anden dom på to et halvt års fængsel, der er resultatet af en overtrådt betinget dom i Accuumulator Invest-sagen, der er 18 år gammel. Riskær selv var meget forarget over, at den sag blev taget frem igen.


Beder om ro

Den kommende tid skal den dømte Klaus Riskær Pedersen bruge på at afvikle sine mange forretninger på en ordentlig måde.

"Min kæreste er ked af det, og mine børn har brug for at være trygge, så jeg beder om lidt ro," sluttede en chokeret Klaus Riskær Pedersen.

Mere om: