16. jun. 2009
Af af Signe Ravn
Klaus Riskær udgiver bog om fængselsopholdet
Klaus Riskær Pedersen
Foto: Lars H. Laursen
Den fængslede finansmand har ikke tænkt sig at blive glemt, mens han er fængslet. Nu udgiver han en bog.
Klaus Riskær Pedersen fylder skemaet helt ud, mens han sidder fængslet i Søndre Omme. Forleden hentede han topkarakter i en eksamen på Copenhagen Business School, og så arbejder han på en bog om sine oplevelser i fængslet.
"…bogen hedder 'Ankomsten' og udkommer på Gyldendal på etårsdagen for min indsættelse i Sønder Omme, den 8. oktober," fortæller Klaus Riskær Pedersen til Ekstra Bladet og lover, at læseren bliver inviteret med ind bag murene i fængslet.
Og finansmanden, der med bogen slår mønt af sit fængselsdom, hævder dog, at han ikke havde tænkt sig at skrive en bog om opholdet: "Men efter få uger MÅTTE jeg beskrive denne virkelighed for dem, der ikke har prøvet noget som dette," lyder det fra Riskær i Ekstra Bladet.