30. dec. 2008
Af af Signe Ravn

Klaus Riskærs frihed indskrænkes

Klaus Riskærs muligheder for at uddanne sig på CBS bliver sandsynligvis indskrænket af Kriminalforsorgen.
Klaus Riskærs muligheder for at uddanne sig på CBS bliver sandsynligvis indskrænket af Kriminalforsorgen.
Foto: Lars H. Laursen
Finansmanden er fængslet, og nu bliver hans adgang til uddannelse sandsynligvis begrænset.

Finansmanden Klaus Riskær har været en flittig gæst i København, selvom han afsoner en længere straf i statsfængslet i Sønder Omme. Men noget tyder på, at Klaus' familie og kæresten Darja må vænne sig til ikke at spotte Klaus i hovedstaden så tit som før.

"Desværre er jeg meget bekymret, fordi Kriminalforsorgen netop har meddelt fængslet, jeg sidder i, at man vil have min adgang til uddannelse indskrænket øjeblikkeligt. Vi afventer svar på hvor meget og i hvilket omfang. CBS har skrevet et brev med minimumskrav til min deltagelse, men noget tyder på, at man ikke vil give mig den frihed, der kræves," udtaler Riskær til Ekstra Bladet.

"Jeg er selvfølgelig utrolig ked af den situation, da jeg har svært ved at se, at jeg kan foretage mig noget mere fornuftigt end at følge studierne," siger Klaus til avisen om sit erhvervsstudium på CBS.