Kriminalsag førte til kærlighed: Sådan mødte Bent Isager-Nielsen sin hustru
I 2018 gik drabschef Bent Isager-Nielsen på pension efter 44 år i politiet.
Gennem årenes løb har han beskæftiget sig med et væld af kriminalsager – hvoraf nogle har bidt sig mere fast hos ham end andre.
Og særligt én vil han aldrig glemme. Den førte nemlig til, at han mødte sin store kærlighed.
Det har han tidligere fortalt til Ude og Hjemme.
Som ung betjent rykkede Bent Isager-Nielsen ud til et indbrud, hvor en enlig, fraskilt kvinde ved navn Susanne havde fået stjålet sine smykker.
Det var ikke en stor sag – og slet ikke sammenlignet med de sager, han siden kom til at beskæftige sig med – alligevel gik den unge Isager ihærdigt til værks.
Faktisk endte det med, at Susanne fik flere af sine smykke tilbage, og Bent fik hendes hjerte til gengæld.
I dag er Bent Isager-Nielsen og Susanne gift og bor på Frederiksberg.
Bent Isager havde i forvejen datteren Line.
Selv om Bent Isager-Nielsen er pensioneret fra politiet, udtaler han sig stadig om sager, ligesom han medvirker i tv-programmer, skriver bøger og holder foredrag.