8. jan. 2023
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Marys stylist og designer går nye veje: Skal stå i spidsen for stort underholdningsprogram

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen
Søren Le Schmidt, der har designet flere fantastiske kjoler til kronprinsesse Mary, og kronprinsessens personlige stylist Anja Camilla Alajdi skal stå i spidsen for helt nyt underholdningsprogram på DR.

Designer Søren Le Schmidt har både kreeret festkjoler og flotte frakker til kronprinsesse Mary, mens stylist Anja Camilla Alajdi igennem mange år har været kronprinsessens faste stylist, som har sørget for, at der altid er styr på hver en detalje i det kongelige look.

Derudover er hun også en nær veninde til kronprinsessen.

Styr på design og mode

Til efteråret kommer danskerne til at lære de to at kende på en helt ny måde, når Søren Le Schmidt skal stå i spidsen for et nyt stort underholdningsprogram om design og mode med Anja Camilla Alajdi ved sin side.

Søren Le Schmidt
Søren Le Schmidt sammen med Vild med dans-vært Sarah Grünewald, som han også har syet kjoler til.
Foto: Dan Mariegaard
Anja Camilla Alajdi
Kronprinsesse Mary til modeshow med Anja Camilla Alajdi i 2009.
Foto: Hanne Juul
Anja Camilla Alajdi
Anja Camilla Alajdi har ofte været gæst ved kongelige fester. Her ses hun i september til gallaforestillingen i Det Kongelige Teater i anledning af dronningens 50-års regeringsjubilæum.
Foto: Hanne Juul

Spændende tid

- Vi kommer til at køre det her forløb sammen og begynder optagelserne henover foråret. Og så bliver det vist på DR til efteråret. Det er spændende, forklarer Søren Le Schmidt til BILLED-BLADET med et stort smil.

I programmet kommer flere tøjdesignere til at konkurrere mod hinanden og undervejs blive hjulpet på vej og vurderet af Søren og Anja.

Hvis man skulle have lyst til at tilmelde sig programmet, kan det ske her:

Søren Le Schmidt

Læs mere om: