21. jun. 2014
Af af Niels Burgos

Kurt Ravn: Lykkelig for at Bodil kommer sig

Kurt Ravn er stadig rystet efter den forfærdelige ulykke
Kurt Ravn er stadig rystet efter den forfærdelige ulykke
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kurt Ravn er stadig chokeret efter traktorulykken, hvor Bodil Jørgensen blev kvæstet. Han sad med på traktoren i de dramatiske sekunder

For første gang siden sidste uges alvorlige traktorulykke, hvor den populære skuespiller, 53-årige Bodil Jørgensen blev slemt kvæstet, fortæller hendes kollega, Kurt Ravn, om den forfærdelige oplevelse.

66-årige Ravn sad med på traktoren, da ulykken skete, og til BT forklarer han: - Det var en meget chokerende oplevelse, og det er frygteligt, hvad der er sket med Bodil. Jeg er bare lykkelig over, at hun kommer sig og bliver den gode, gamle Bodil igen. Det kunne have gået meget værre, hvis traktoren var væltet helt. Det var bare rent held, at det trods alt ikke gik endnu værre.

Ulykken skete under optagelserne til den kommende "Far til fire"-film, hvor Kurt Ravn har rollen som Onkel Anders, mens Bodil skulle spille Fru Sejersen. Hendes rolle er nu overtaget af Kirsten Lehfeldt.

Læs mere om: