24. jul. 2010
Af af Lisbeth Grube

Lai Yde: Jeg vil dele livet med Mie

Lai Yde og Mie Moltke
Lai Yde og Mie Moltke
Foto. Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Parret der mødte hinanden under Vild med dans er mere forelsket end nogensinde.

Der var dømt kærlighed og kubik, da skuespilleren Lai Yde rundede de 40 år. Han har nemlig taget kæresten Mie Moltke i hånden og er rejst til Thailand, hvor parret lejer en motorcykel i tre uger.

- Vi skal bare være sammen, dyrke romantikken og fejre min fødselsdag et smukt sted med en dejlig middag. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre. Jeg havde gjort mig overvejelser om at holde en rund fødselsdagsfest, men jeg gik simpelthen kold på det, erkender Lai Yde, der glæder sig til at vise Mie Moltke Thailand for første gang.

Det er nu snart tre år siden, at den elleve år yngre Mie fik Lai i danseskoene i "Vild med dans". Fra første trin slog det gnister mellem dem, og parret vandt hinandens kærlighed for øjnene af tusindvis af seerne.

- Det går bedre med os end nogensinde, så det er vildt, hvad et TV-program kan føre til. Men vi kom godt fra start, fordi vi var fuldstændig ærlige over for hinanden, og vores forhold kan klare alt efter Vild med dans, mener Lai.

Til spørgsmålet om han vil giftes med Mie, lydet svaret:

- Absolut! Jeg vil gerne dele mit liv med hende - men Mie skal være den første, der får det at vide.

Læs mere om: