1. dec. 2008
Af af Signe Ravn

Lars Ranthe blev overset

Lars Ranthe og Christine Albeck Børge har sammen pigerne Rigmor og Betty Marie. Ranthe nyder, at han ikke længere skal søge efter kærligheden.
Lars Ranthe og Christine Albeck Børge har sammen pigerne Rigmor og Betty Marie. Ranthe nyder, at han ikke længere skal søge efter kærligheden.
Foto: Lars H. Laursen
Lars Ranthe er lykkelig for, at han har kone og børn. Han brød sig nemlig ikke om dame-jagt, fordi han følte sig overset.

Lars Ranthe har smeltet mere end et kvindehjerte i rollen som sympatiske Jakob Sommer, men privat har Lars Ranthe ikke haft let ved at nedlægge kvinder i jagten på den eneste ene. Faktisk følte han sig overset.

"Det var enormt hårdt at skulle ud og finde sit livs kærlighed i det morads af druk og angst og usikkerhed. Man tager en masse pisse-angste mennesker, der ikke ved, hvem de er, og så giver man dem en masse sprut. Dybest set har jeg aldrig brudt mig om diskoteker. Jeg er ikke 1,80 og smuk, så jeg blev enormt overset," fortæller 170 centimeter høje Lars Ranthe til Ekstra Bladet.

Lars Ranthe har dog for længst fundet ro i livet sammen med skuespilleren Christine Albeck Børge: "Jeg har fundet hende, jeg elsker, og jeg har fået børn, så jeg skal ikke bruge en masse energi på det. Jeg skal ikke ud op jagt i ungdomshelvedet."

Læs mere om: