28. jul. 2009
Af af Helle Skram de Fries

Lars Ulrich har lært at prioritere familielivet

Den 45-årige Metallica-trommeslager Lars Ulric svarer på spørgsmålet om, hvordan han får karrieren til at passe sammen med rollen som familiefar.
Den 45-årige Metallica-trommeslager Lars Ulric svarer på spørgsmålet om, hvordan han får karrieren til at passe sammen med rollen som familiefar.
Foto: Ole Bjørk
Ved modtagelsen af Dansk Musiker Forbunds Hæderspris fortalte Metallica-trommeslageren Lars Ulrich om at forene karrieren med familielivet.

- I dag prioriterer vi vores familier og får Metallica til at passe rundt om familien og ikke omvendt, fortalte Lars Ulrich, da han i dag modtog Dansk Musiker Forbunds Hæderspris. En pris han var både glad for og stolt over.

- Det er første gang, jeg får en pris i Danmark, så den betyder meget - og de 50.000 kroner skal bruges til at betale den barregning, vi lavede i går, jokede den populære danske musiker, da formanden for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, overrakte ham prisen på Cafe Hovedtelegrafen i København.

På BILLED-BLADETS spørgsmål om, hvordan den 45-årige trommeslager får karrieren til at passe sammen med rollen som familiefar, svarede han:

- Vi er alle sammen i Metallica blevet ældre og har ændret holdning til det at være på turné. Vi har vores familie med rundt i Europa - også ekskonen - det er meget moderne, og det fungerer forbavsende fint. Vi har lært at prioritere vores familieliv. Det huskede vi ikke før, og det er grunden til, at ægteskaberne ikke fungerede i 90'erne.

Lars Ulrich har sammen med skuespiller Connie Nielsen sønnen Bryce på to år, samt to børn fra et tidligere ægteskab.

- Tilsammen har Connie og jeg fire skønne børn, og selvom både fru Nielsen og jeg rejser meget, fungerer det fint. Connie har Bryce med på filmoptagelser, og han har også allerede set 50 Metallica koncerter.

Om det at være dansk, fortalte Lars Ulrich blandt andet.

- Efter to ægteskaber, der gik stykker, er jeg nu sammen med en dansk kvinde, og det har givet mig en ny forståelse af mig selv. Og det er skønt at være i Danmark og hænge ud med venner og familie, men det er også skønt, når vi kommer hjem.

Inden Lars Ulrich tog videre til FORUM for at give den femte og sidste koncert i Danmark i denne omgang, takkede han mange gange for den fine pris, der også indbefattede en Hornslet-maleri, som han forsikrede skal op at hænge.

Læs mere om: