Lars Ulrich væltede sig i damer
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at det gik vildt for sig, når Lars Ulrich i sin ungdom slog sig løs, når Metallica var på turne med blandt andre Guns'n'Roses. Nu fortæller den danske trommeslager præcis, hvad der foregik for mere end 15 år siden.
"Det var forfald, når det er værst. Det er det mest vanvittige, jeg nogen sinde har set. Der var sexorgier. Og deltog jeg? Ja, det gjorde jeg," fortæller Lars Ulrich, ifølge B.T., til Blender Magazine, der også fortæller, at Ulrich af og til savner det fællesskab, der opstod, når musikerne tog kokain.
Lars Ulrich har dannet par med Connie Nielsen siden 2003, og tidligere i år fortalte han til Ud&Se, at Fru Nielsen, som han kærligt kalder hende, sørger for, at han ikke mister jordforbindelsen. Dermed er der endegyldigt skruet ned for rockstar-manererne.