Onsdag, 20. maj 2009 — af af Signe Ravn

Lars Von Trier dyrker virakken

Lars Von Trier er med i kampen om De Gyldne Palmer i Cannes.
Lars Von Trier er med i kampen om De Gyldne Palmer i Cannes.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Instruktørens nye film ’Antichrist’ har delt anmeldere og publikum. Og det passer filmmanden fint.

Lars Von Trier har allerede erklæret overfor den samlede verdenspresse i Cannes, at han er verdens bedste instruktør, så det rører ham ikke, at hans film 'Antichrist' skiller vandene på grund af sin tunge symbolik og chokerende og eksplicitte sexscener.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Det er da fantastisk, at folk føler sig så provokeret. Det vil jeg til enhver tid hellere have end alt det midt imellem. Jeg vil hellere have, at de enten hader den eller elsker den," siger Lars Von Trier til B.T..

Reaktionerne på de første visninger af filmen har været voldsomme, men det tager instruktøren roligt: "Jeg har lavet filmen for mig selv. Og er glad for den. Andre må mene, hvad de vil. Men jeg vil ikke undskylde eller retfærdiggøre filmen," understreger Von Trier ifølge avisen.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden