Lars Von Triers nye film tegner godt
Lars Von Trier har holdt en længere pause fra det internationale filmcirkus, men nu er han klar til endnu tur i manegen. På filmfestivalen i Berlin blev der vist en tre minutter lang promo for instruktørens kommende film 'Antichrist', og filmkøbmændene var begejstrede for smugkigget.
"Mange sagde, at det tegner til at blive en både smuk og unik film. Jeg regner bestemt med, at jeg får nogle rare dage med at afsætte 'Antichrist' hernede. Der har været god interesse fra både Europa, USA og Asien," siger Rikke Ennis, der er direktør for Zentropa og Nordisk Films salgsafdeling TrustNordisk, til Berlingske Tidende.
Nysgerrige må dog væbne sig med tålmodighed, for filmen om et par, der isolerer sig efter at have mistet deres barn, får efter planen først premiere til sommer ved filmfestivalen i Cannes. Willem Defoe og Charlotte Gainsbourg spiller hovedrollerne i filmen.