19. mar. 2009
Af af Signe Ravn
Lasse Rimmer er flyttet sammen med kæresten
Lasse Rimmer er så sikker på forholdet til kæresten Nanna, at hun nu er flyttet ind hos komikeren.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Komikeren har nu samme adresse som sin unge kæreste. Læs mere her.
Pernille Aalund er ikke den eneste, der ikke lader sig afskrække af aldersforskelle. Hun bor sammen med sin 17 år yngre kæreste, og nu tager også Lasse Rimmer skridtet og flytter sammen med sin 19-årige kæreste Nanna. Det melder Se & Hør.
Lasse Rimmer bruger, ligesom det var tilfældet med det uheldige overfald på kærestens hund, sin statuslinje på Facebook til at informere: "Deler fremover hjemmet med 100 par sko i størrelse 37/38 og en kvinde, der kan passe dem," skriver Lasse, ifølge Se & Hør, om sammenflytningen.
Komikeren har dog ikke ønsket at kommentere den fælles adresse overfor Se & Hør.