Lasse Rimmers job i fare
Lasse Rimmer vendte i august tilbage som ledende morgenhyrde, men nu kan hans job være i fare. MediaWatch fortæller, at Radio 100FM's hollandske ejere måske ikke vil betale radiostationens årlige afgift på 22,5 millioner kroner til staten, da de mener, at den er for høj.
Berlingske Business vurderer, at stationens sendetilladelse vil blive inddraget, hvis afgiften ikke bliver betalt. Men den mulige konsekvens afviser Radio 100FM's direktør Jim Receveuer overfor MediaWatch: "Nej, en konflikt vil ikke komme så vidt, at vi lukker."
Trods den usikre situation for Radio 100FM, der har kørt med underskud i al sin levetid, fejer radiokanalen fredag den 7. november sin 5-års fødselsdag med en stor fest i KB Hallen, hvor Sys Bjerre, Heidi, Søs Fenger, Lizzie, Bryan Rice og Johnny Deluxe er blandt de optrædende.