28. nov. 2012
Af af Hanne Rask

Lasse Spang Olsen kan få halv erstatning af Nordea

Lasse Spang Olsen
Lasse Spang Olsen
Foto: Birger Storm
Stuntmanden Lasse Spang Olsens forsikring hos Nordea virkede ikke efter hensigten, da han blev alvorligt syg.

Stuntmanden Lasse Spang Olsen, der for nyligt var ved at miste livet på grund af akut tarmslyng, har nu en sag kørende mod Nordea, fordi den forsikring, han havde tegnet hos dem, var værdiløs, da han fik brug for den. Det skriver ekstrabladet.dk

Banken har hidtil stået fast på, at alt var i skønneste orden, men har nu indvilget i at tilbage-betale Lasse Spang Olsen 69.000 kr. som er halvdelen af forsikringssummen, plus at stuntmanden får godtgjort den præmie, han betalte, da han tegnede forsikringen.

Det var i 2011, Lasse Spang Olsen tegnede forsikringen mod livstruende sygdom, og allerede året efter var han tæt på at dø, fordi tarmslyng havde lagt sig omkring hovedpulsåren og stoppede blodtilførslen.

Da Lasse Spang Olsen fik brug for penge til behandling, opstod der problemer, og Nordea erkendte at der havde været "mangelfuld rådgivning der kunne give anledning til misforståelser", hvorfor banken har indvilget i forliget. Lasse Spang Olsen har frem til 7. decemter til at overveje, om han accepterer bankens tilbud.

Læs mere om: