12. jan. 2009
Af af Signe Ravn
Laura Christensen nomineret til Bodil
Thomas Levin kan være stolt af sin smukke hustru Laura Christensen. Hun er nemlig blevet nomineret til en Bodil.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den unge skuespillerinde er nomineret i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle. Se hvem, hun er oppe imod.
Laura Christensen kan nu glæde sig over, at hun er nomineret til den danske filmpris Bodil i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle. Det er Lauras overbevisende præstation som kræftsyg pige i 'Dig og Mig', der har imponeret Filmmedarbejderforeningen, der står bag Bodil-prisen.
Bodil-priserne bliver uddelt den 1. marts i Imperial Bio i København, og Laura er oppe imod stærke skuespillerinder i sin kategori. Her er Lene Maria Christensen, Mette Horn og Trine Dyrholm også nomineret, ligesom Rosalinde Spanning, der charmerede alle med sin præstation i 'To verdener'.
I kategorien Bedste mandlige hovedrolle skal Thure Lindhardts portræt af Flammen kæmpe mod blandt andre Henning Jensen, Jakob Cedergren og Ulrich Thomsen.