24. nov. 2011
Af af Lisbeth Grube

Laura Drasbæk forfører Jokeren

Skuespiller Laura Drasbæk er nattens dronning i Kranz & Zieglers nye kampagne
Skuespiller Laura Drasbæk er nattens dronning i Kranz & Zieglers nye kampagne
Foto: Krans & Ziegler
Skuespilleren forfører Jokeren som model for smykkefirmaet Kranz & Ziegler

Kameraerne elskede hende i sidste års "Vild med dans", og Laura Drasbæk kan fortsat få linserne til at dugge. Den 36-årige skuespiller folder sig ud som nattens dronning i Kranz & Zieglers nye efterårskatalog, som er på gaden nu, og manden, der smelter som smør i hendes selskab, er rap-kongen Jesper "Jokeren" Dahl.

I forårskataloget sprang Drasbæk og Dahl for første gang ud som modeller sammen, og det celebre modelpar var helt med på at føre smykkesuccesen videre.

- Det var rigtig sjovt. Nu kender jeg Jesper og holdet, så det var smadderhyggeligt at ses igen. At være model er noget helt andet end at være skuespiller, og faktisk er jeg alt for genert til at stå foran et kamera som model. Så jeg bruger mit fag og er blevet bedre til at finde på en rolle at spille, fortæller Laura, der giver den gas med smoky eyes og forføriske blikke.

- Det var helt sikkert en fordel, at vi havde arbejdet sammen før, og jeg synes, billederne er blevet rigtig flotte, siger hun.

Ifølge direktør Mads Ziegler er Laura og Jokeren hyret til endnu et parløb, fordi de klarede modelarbejdet fremragende i foråret:

- De er et fantastisk par. Laura er supersmuk, og hendes personlighed skinner igennem. Jesper er med til at give parret lidt kant med sin attitude, lyder skudsmålet.

Laura Drasbæk har fået flere tilbud om modelarbejde, og tidligere på året prydede hun eksempelvis forsiden af magasinet Bruden.

Læs mere om: