Laus Høybye søgte opmærksomheden

Laus Høybye har udviklet sig til en dygtig skuespiller, og han har nok at lave på de københavnske scener, og tidligere i år spillede han også en mindre rolle i Dig og Mig.
Laus Høybye har udviklet sig til en dygtig skuespiller, og han har nok at lave på de københavnske scener, og tidligere i år spillede han også en mindre rolle i Dig og Mig.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Laus Høybye har i dag succes som voksen skuespiller, men som dreng var det ønsket om at blive set, der drev ham.

Lørdag, 1. november 2008 - af Signe Ravn

Som ung dreng blev Laus Høybye genstand for massiv opmærksomhed, da han spillede titelrollen i den populære familiefilm om Krumme. Og det var faktisk også faktisk også derfor, at han gerne ville medvirke i filmen.

"Det var trangen til at blive hørt og set, som skabte driften i mig," fortæller Laus Høybye til HER & NU om grunden til, at han gik til audition på Krumme-filmene, der i sin tid gjorde ham til Danmarks mest berømte dreng.

Og det der med at blive set, går rigtig godt for Laus Høybye, der i dag er uddannet skuespiller. Han har den seneste måned spillet for fulde huse i forestillingen Core på Gasværket. Her deler han scenen med et par andre ungdomsidoler, nemlig Julie R. Ølgaard, Laura Christensen og Pilou Asbæk.