8. jul. 2022
Af Sofie Nymand

Leif Sylvester med trist nyhed: Atelieret er brændt

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-07-08t104811.468.png
Foto: Martin Høien
Kunstner og skuespiller Leif Sylvester Petersen opdagede selv flammerne.

Den danske kunstner og skuespiller Leif Sylvester Petersen er i chok, efter han fredag morgen opdagede, at hans atelier stod i flammer.

Det fortæller han til B.T.

Det var et frygteligt syn, der ramte den 82-årige kunstmaler, der fra hjemmet i Tibirke kunne se branden i det nærliggende atelier.

– Det er bestemt ikke sjovt. Jeg ved ikke, om der er sket noget med malerierne endnu, siger Leif Sylvester Petersen til B.T.

Han oplyser, at branden er slukket, men grundet røgen har det ikke været muligt at tjekke omfanget af skaderne.

Der er ingen oplysninger om, hvordan branden er opstået.

Leif Sylvester Petersen er kendt fra roller på film, tv og teater. Heriblandt fra tv-serierne “TAXA” og “Rita” samt film som “Tarzan Mama Mia” og “Pusher II”. Sideløbende har han lavet og udstillet kunst.

Læs mere om: