3. nov. 2011
Af af Jan Bergman

Lene Nystrøm: Børnene holder mig i form

Lene Nystrøm Rasted
Lene Nystrøm Rasted
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Lene Nystrøm er film-aktuel og har travlt med sin musik - hun har slet ikke tid til at tænke på formen.

Aqua-sangerinde og film-aktuelle Lene Nystrøm Rasted har så travlt, at hun slet ikke kan finde tid i kalenderen til fitness og anden form for motion. Men det er slet ikke et problem for hende at holde den slanke linje og flotte form.

Lene Nystrøm har nemlig slet ikke noget hemmeligt middel, hun sværger til. Nærmest tvært imod, afslører Lene Nystrøm over for norsk Se & Hør, der mødte hende til premieren på hendes nye film "I mørket er alle ulve grå".

- Jeg har to små børn, som er meget aktive, og de holder mig i form. Jeg har ikke tid til så meget andet ved siden af dem og job, fortæller Lene Nystrøm, der er mor til datteren India, 7, og sønnen Billy, 5.

Den nyeste Varg Veum-film er den sidste i en række af forskellige roller på det store hvide lærred, den tidligere Aqua-frontfigur Lene Nystrøm har arbejdet med de seneste år.

Læs mere om: