27. okt. 2008
Af af Signe Ravn

Lene Nystrøm kaster ting efter manden

Lene Nystrøm Rasted
Lene Nystrøm Rasted
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Lene Nystrøm har så voldsomt et temperament, at hun af og til kaster ting efter sin mand Søren Rasted.

Når Lene Nystrøm spiller alle de voldsomme følelser ud i Ole Bornedals film Fri os fra det onde, har hun tilsyneladende fundet dem i sig selv. I hvert fald indrømmer Aqua-sangerinden nu, at hun har et voldsomt temperament.

"Jeg gør de mest ekstreme ting. Jeg slår hul i væggen, kaster ting efter Søren og laver buler i bilen," fortæller Lene Nystrøm ærligt i et interview med norske VG.

Hvad Lenes ægtefælle og Aqua-kollega Søren Rasted siger til fruens voldsomme temperament, melder historien ikke noget om, men Lene indrømmer, at hun føler sig som verdens mindste menneske og får det skidt, når hendes ekstreme humør-udsving er overstået.