Lina Rafn modtager pris
Lina Rafn, der, sammen med sin kollega Paw Lagermann, arbejder på at få showet til årets Grøn koncert-turne på plads, fik sig tirsdag et lille afbræk, da hun modtog 'Årets Jordbærpris' af Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU) og kampagnen '6 om dagen'.
DR melder, at Infernal-sangerinden fik prisen, fordi hun "med sit store engagement som dommer i 'X Factor' på fornem vis har udvist ærlighed, varme og handlekraft," lød det i motiveringen, før Lina Rafn fik overrakt en stor kurv med jordbær og et diplom på en jordbærmark i Værløse.
Jordbæravlernes repræsentant hæftede sig ved prisoverrækkelsen ved, at Lina Rafn selv kender til at kæmpe sig frem i den musikalske verden, og at hun "derfor med en udpræget grad af indlevelsesevne og følsomhed båret deltagerne igennem de mange X Factor-konkurrencer.