25. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Linda ændrer den færøske sendeflade

Linda er meget glad for Danmark, hvor hun har boet i 20 år, men hun elsker Færøerne, hvor hun kommer fra, og hun tager ofte hjem for at besøge familien.
Linda er meget glad for Danmark, hvor hun har boet i 20 år, men hun elsker Færøerne, hvor hun kommer fra, og hun tager ofte hjem for at besøge familien.
Foto: James Thisted
Sangerinden har samlet den færøske befolkning. Fredagens sendeflade er ændret, så de kan høre hende synge.

Det kan godt være, at Blachman og Remee mener, at Linda synger så perfekt, at det er på grænsen til at være kedeligt, men det er de langt fra enige i på Færøerne, hvor den mørkhårede sangerinde kommer fra. Her er fredagens sendeflade lagt fuldstændig om, så færingerne kan følge Linda live.

"Det er en stor ære. Det er jo ikke bare noget, de sådan gør," siger Linda til B.T. om programændringen, der udskyder TV-avisen, lottotallene og børnetime til fordel for 'X Factor'.

"Der er rigtig mange, som har kontaktet tv-stationen og spurgt, om de ikke kunne rykke rundt på programmerne, fordi det var forvirrende, når de skulle sende sms-stemmer," uddyber Linda, der, efter alt at dømme, kan se frem til massevis af sms-stemmer fra hjemstavnen på fredag, i avisen.

Læs mere om: