Linda sang for eksmanden
Sissel Kyrkjebø har allerede givet udtryk for, at Linda i fredags gjorde hendes gamle sang 'Vårvise' til sin egen, og den mørkhårede 'X Factor'-finalists optræden blev netop så personlig, fordi hun krængede faktisk sin sjæl ud under sangen med én bestemt person i tankerne.
"Det var helt klart til min eksmand for at sige tak til ham for den tid [vi var sammen], og at jeg tager det med mig og gemmer det i mit hjerte, men det var ingen fremtid i det," fortæller Linda, der blev skilt for et par år siden, ærligt til BILLED-BLADET.
Linda har endnu ikke selv fundet kærligheden igen, men hun leder, for hun håber også at få flere børn en dag: "Jeg er meget single," siger Linda grinende til BILLED-BLADET og forklarer: "Jeg er meget kræsen, og jeg går også efter det ultimative. Jeg får rigtig mange venskaber, men jeg har ikke mødt MANDEN endnu."