
Line Baun Danielsen jubler efter strålebehandling: Sønnen var med

”Sidste strålebehandling forhåbentligt for ALTID.”
Sådan skriver Line Baun Danielsen fredag 5. september på sin Instagram til en video, hvor hun, sammen med sin yngste søn, Rasmus, forlader Herlev Hospital.
25. juni – på sin ældste søn, Emils, fødselsdag – fik Line Baun Danielsen konstateret brystkræft, hvilket hun fortalte på Instagram, hvor hun også fortalte, at hun var blevet opereret og havde fået fjernet to knuder og nogle lymfer.

Åben om sin sygdom
Sygdommen har naturligvis præget Lines sommer, hvor hun har været gennem en hårdt behandlingsforløb. Men hun er samtidig taknemmelig for, at hun udelukkende skulle have stråler og ikke også kemo.

Line Baun Danielsen har valgt at være åben omkring sit forløb. Ikke for at få opmærksomhed på sig selv, men for eventuelt at hjælpe andre i samme situation – eller dem, der måske kommer i den situation -eller kender nogle, der er ramt eller bliver ramt af kræft.

Et hårdt forløb
Line Baun Danielsen lægger ikke skjul på, at det har været et hårdt forløb – både fysisk og mentalt.
Fredag 5. september var det dog en glad og lettet Line, der sammen med sønnen Rasmus gik ud ad svingdøren på Herlev Hospital efter sin 15. og sidste strålebehandling.
”Nu skal vi hjem og fejre, at det hele er overstået” fortæller hun i opslaget, hvor hun samtidig siger, hun er lykkelig og taknemmelig.

Ligesom hun roser sygeplejerskerne, der har båret hende gennem de sidste dage.
Hun slutter sit opslag med at konstatere, at nu er hun i princippet rask og har kun alt det forebyggende tilbage.
Du kan se hele opslaget her.