11. nov. 2022
Af Josephine Sjelhøj

Line Baun Danielsen jubler: Søn samarbejder med en af verdens største stjerner

Line Baun Danielsen
Line Baun Danielsen
Foto: Martin Høien
Line Baun Danielsens søn har stor succes i udlandet.

Line Baun Danielsens søn, Rasmus, har opnået en stor bedrift i sin karriere som stylist.

Den danske stylist har samarbejdet med verdensstjernen Kim Kardashian, der pryder forsiden af magasinet 032c.

Line Baun Danielsen deler den store nyhed med rosende ord i et Instagramopslag, hvor hun stolt beskriver sønnens store bedrift. Man kan i opslaget samtidig de den flotte forside, hvor Kim Kardashian er stylet af danskeren.

Rasmus Baun Bartram, der også går under navnet Ras Bartram, har siden juni været chefstylist på det internationale magasin, der udkommer to gange om året.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, den danske stylist samarbejder med en stor Hollywood-stjerne.

Stylisten arbejdede sammen med Kim Kardashians eksmand, Kanye West, i januar 2022 i forbindelse med rapperens musikvideo til ”Heaven and Hell”.

Dengang jublede Line Baun Danielsen også over sønnens store bedrift. Du kan læse hele opslaget her.

Læs mere om: