5. jul. 2008
Af af Signe Ravn

Line Baun skal i Højesteret

Line Baun Danielsen er kendt for at være meget privat. Det var hun i ægteskabet med Jan Bartram, og det er hun i sit forhold med politikeren Morten Helveg Petersen. De er endnu ikke stillet op til fotografering sammen. Således ankom de med få minutter mel
Line Baun Danielsen er kendt for at være meget privat. Det var hun i ægteskabet med Jan Bartram, og det er hun i sit forhold med politikeren Morten Helveg Petersen. De er endnu ikke stillet op til fotografering sammen. Således ankom de med få minutter mellemrum, da de, sidste weekend, var til Bruce Springsteen-koncert i Parken.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Line Baun Danielsen skal nu en tur i Højesteret, hvor hun vil forsvare sit privatlivs fred efter skriverier om hendes skilsmisse og lejlighedskøb.

Selvom Line Baun Danielsen for længst er kommet sig over sit opløste ægteskab med Jan Bartram og nu plejer kærligheden til Morten Helveg Petersen, så kan den private TV-værtinde alligevel ikke helt slippe unionen med den tidligere fodboldspiller.

Line Baun Danielsen må nemlig en tur i Højesteret med en efterhånden gammel sag. Det skriver Ekstra Bladet i dag. Avisen havde sammen med B.T. og Se & Hør skrevet om den populære TV-værtindes skilsmisse og følgende lejlighedskøb, men det var oplysninger, som Line Baun helst ville have haft for sig selv.

Derfor lagde både hun og Jan Bartram sag an mod de omtalte medier. Men tabte i første omgang sagen i byretten. Derefter trak Jan Bartram sig fra sagen, mens Line altså gik linen ud og fik medhold i Østre Landsret. Nu har de tre medier fået bevilget høring i Højesteret.

Mere om: