Linse glæder sig: Jeg kan slet ikke beskrive det
Inden længe er ventetiden ovre, og snart kan Linse Kessler, 54, kalde sig for mormor til to.
Hendes datter Geggo har nemlig termin om få dage, og Linse Kessler er klar, til når den store dag kommer.
Linse Kessler skal passe Alba
- Min rygsæk er pakket, og jeg er klar til at være hos Alba, fortæller Linse Kessler.
Hun skal passe Alba hjemme hos Geggo og Cengiz, når de tager på hospitalet, og tv-darlingen glæder sig til at se det nye medlem af Familien fra Bryggen.
- Jeg kan slet ikke beskrive det. Jeg er så glad. Jeg glæder mig til at se, hvilken storesøster Alba bliver. Hun kysser Geggos mave hele tiden.
Linse Kessler: Jeg er så glad
Linse Kessler har taget mormorfri fra sin nye webshop for at have tid til det nye barnebarn og for at kunne være i nærheden, når den lille ny melder sin ankomst.
- Jeg skriver til Geggo hver morgen og spørger, hvordan hun har det. Så skriver hun: ”Jeg har det godt. Jeg har det varmt,” siger hun med et smil.
Se flere billeder af "Familien fra Bryggen" i galleriet herunder.