Linse Kessler fyldte 54: Sådan blev hun fejret
Mange fester og fødselsdage bliver i disse uger aflyst på grund af corona, men Linse Kessler blev alligevel ikke snydt for sin fødselsdagsfejring.
For da hun tirsdag den 31. marts fyldte 54 år, blev hun overrasket af familien.
Geggo, Cengiz og lille Alba kom nemlig på uventet besøg hos Linse Kessler, der for nylig er flyttet tilbage til Islands Brygge.
Geggos rørende hilsen
- I dag er det mormors fødselsdag. Vi kunne ikke rigtig fejre hende som ellers planlagt – hun havde egentlig planlagt en fest med udklædning, skriver Geggo i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
- A syntes dog ikke, hendes kostume skulle gå til spilde – og jeg er faktisk helt enig. Med os havde vi veganske flødekartofler, en snasket chokoladekage, gave og en buket lyserøde liljer. Tillykke mor – jeg elsker dig meget højt, og jeg elsker endnu mere hvor hjertevarm og god en mormor, du er. Alba er MEGET heldig at have dig i sit liv, lyder de smukke ord fra Geggo.
Og som billederne herunder viser, blev Linse Kessler meget glad for sin fødselsdagsoverraskelse.