Linse Kessler med datteren til pride-parade: Modtaget som superstjerne
Lørdag er en sand festdag for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner i København. Her kulminerer Copenhagen Pride Week nemlig i det store optog, Copenhagen Pride Parade.
For første gang var den 51-årige "Familien fra Bryggen"-stjerne Linse Kessler med i optoget på sin egen vogn. Med som selskab havde hun datteren Geggo, der havde ladet lille Alba blive hjem hos sin far.
- Alle de budskaber, der er med Copenhagen Pride Parade, er også mine, sagde Linse Kessler til BILLED-BLADET.
Linse modtaget som superstjerne
"Familie fra Bryggen"-matriarken blev da også modtaget som en sand superstjerne, da hun stødte til optoget omkring kl. 13.
Der blev bedt om autografer, og Linse Kessler stillede velvilligt op til foto.
Hun kunne samtidig afsløre, at hun ser frem til, at broren Mikkel Kessler skal giftes, efter han for nyligt blev forlovet med Lea Hvidt.
Datoen er endnu ikke fastsat, men Linse Kessler glæder sig til at fejre deres kærlighed ved en stor familiefest.