4. mar. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Lisa Lents bekræfter bruddet med Michael Olsens

Michael Olesen og Lisa Lents
Michael Olesen og Lisa Lents
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Efter halvandet år som kærester har Lisa Lents og Michael Olesen stoppet forholdet.

- Det er desværre sådan det er, bekræfter Lisa Lents over for BILLED-BLADET, der meget overraskende ikke længere er kæreste med Michael Olesen.

I 2009 dannede de par på gulvet i Vild med dans, og det udviklede sig efterfølgende til et kæresteforhold.

Det tilsyneladende lykkelige forhold er nu sluttet brat, da parret ifølge Lisa Lents er alt for forskellige og prioriterer forskelligt.

- Derfor er det den rigtige beslutning for mig, fortæller Lisa Lents, der set i bakspejlet mener, at hun og Michael Olesen skulle have nøjedes med at være venner.

Selvom bruddet virker udramatisk er Lisa Lents selvfølgelig berørt af det og ønsker ikke at kommenterer det yderligere.

- Det kan jeg ikke overskue lige nu, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Læs mere om: