4. jun. 2009
Af af Signe Ravn
Lisbet Dahl frisk igen
Lisbet Dahl har fået stemmen igen til stor glæde for både hende selv og de mange publikummer, der har løst billet til sommerens Cirkusrevy.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Cirkusrevyens største kvindelige stjerne kan glæde sig over, at hun igen kan stå på scenen.
Det kunne være blevet lidt af en gyser og Torben Træskos værste mareridt, da Lisbet Dahl tirsdag måtte aflyse aftenens forestilling i Cirkusrevyen, fordi hun havde mistet stemmen. Alt blev forsøgt, men intet kunne smøre skuespillerens stemmebånd tilstrækkeligt.
Ekstra Bladet melder nu, at 'Sommer'-stjernen igen er klar til at få de 1200 daglige publikummer til at skrige af grin.
"Lægen har sagt god for, at stemmen holder," meddeler Cirkusrevyens PR-medarbejder Christel Hammer til Ekstra Bladet.