13. jul. 2009
Af af Signe Ravn

Lisbet Dahl slapper af med ugeblade

Lisbet Dahl elsker at slappe af i sin have, hvor hun læser ugeblade, mens hun ligger i sin hængekøje.
Lisbet Dahl elsker at slappe af i sin have, hvor hun læser ugeblade, mens hun ligger i sin hængekøje.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Stjernen spiller revy hele sommeren, men sørger for at slappe med underholdende læsning mellem forestillingerne.

Det er mange år siden, at Cirkusrevyens Lisbet Dahl har holdt en traditionel sommerferie i juli måned. Og i år er ingen undtagelse.

"…man kan sige, at min sommerferie i år i høj grad foregår på Bakken. Og hjemme i haven. Jeg elsker mit hus og bor kun fem minutters kørsel fra arbejdet. Det bliver nok også tid til et enkelt smut til Hornbæk, hvor jeg gerne lejer eller låner et sommerhus, men nu får vi se. Jeg er ikke den store planlægger," indrømmer Lisbet Dahl i Familie Journal.

En ting ligger dog fast. Lisbet slapper af med lidt let læsning i hængekøjen i haven: "Ugeblade. Pudsigt nok er jeg med årene blevet lidt træt af de klassiske dameblade, som næsten er for tantede for min smag. Nu foretrækker jeg de glittede blade, som de unge læser!" siger Lisbet Dahl i Familie Journal.

Læs mere om: