22. jul. 2013
Af Karina Didriksen

Lisbet Zornigs mand frygter, hun forsvinder

Lisbeth Zornig Andersen
Lisbeth Zornig Andersen.
Foto: Birger Storm
Den tidligere formand for Børnerådet har haft en hård barndom, der har sat så dybe spor, at hendes mand er bekymret for hende.

En opvækst med vold, seksuelt misbrug og alkoholproblemer har skabt et flugtgen i Lisbeth Zornig Andersen, der tidligere har fået hende til at forsvinde, når der var optræk til problemer i hendes liv.

Det er en overlevelsesstrategi, som den tidligere formand for Børnerådet nu forsøger at give slip på – især for sin mand Mikael Lindholms skyld.

- Det er noget af det, jeg altid har kæmpet med, og som jeg også kæmper med i forhold til Mikael. Så snart der er det mindste optræk til noget ubehageligt, er jeg væk. Det har været en måde at overleve på, da jeg var barn, fortæller Lisbet Zornig til ugebladet SØNDAG og tilføjer:

- Mikael siger også, at han lever med frygten for, at jeg en eller anden dag bare er væk. Og jeg kæmper rigtig hårdt for at turde sige, at nej, sådan går det ikke, fastslår hun.

Lisbeth Zornig og hendes mand, der er forfatter, giftede sig for nylig, men de bor ikke sammen. Ægteskabet var en måde at forhindre hende i at stikke halen mellem benene.

- For mig er det at være blevet gift en mental lænke, jeg hægter på Mikael, for min egen skyld, altså, for at minde mig selv om ikke at stikke af, men at turde blive, forklarer Zornig.

Læs mere om: