30. jul. 2010
Af af Thomas Flindt

Lisbeth Østergaard finder det naturligt at være nøgen

Lisbeth Østergaard
Lisbeth Østergaard
Foto: Claus Poulsen
Lisbeth Østergaard har altid været en pige med et glimt i øjet. Med god humor og masser energi har hun styret os igennem TV-succeser som Vild med dans og Allstars.

For tiden er hun på tur rundt i landet med GO'sommer-holdet, der har høstet stor succes med ca. 600.000 seere hver morgen.

- Jeg føler mig meget privilegeret over at være med på så stærkt et program, udtaler den glade vært til BILLED-BLADET.

I denne uge står den på "bar røv og dolk". Temaet er nemlig naturisme.

Værten har således besøgt flere naturistlejre rundt omkring i Danmark. I går gik turen til Solbakken Camping, og her skete der noget uventet.

Lisbeth havde gået rundt blandt nøgne mennesker en hel dag, og som de eneste havde hun og TV-holdet tøj på.

Det skulle der laves om på, så for slukkede kameraer smed hun kludene, og hoppede direkte ned i søen til de andre bare mennesker.

- Det kom egentlig meget naturligt, når man var i en naturistlejr. Det var nærmest befriende at komme ud af tøjet, fortæller hun til Ekstrabladet.

Hun var dog ikke den eneste fra TV-holdet, der blottede sig.

- En kollega, som er tilrettelægger, hoppede også i, tilføjer hun.

Telefonen var også rødglødende efter den smækre single, havde vist godterne frem.

- Jeg er lige vågnet, og så har jeg 16 ubesvarede opkald, fortæller hun forbavset.

Læs mere om: