6. apr. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Lise Baastrup holdt på stor privat hemmelighed under optagelserne til tv-serie

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Hanne Juul
Lise Baastrup bar rundt på en stor hemmelighed under optagelserne.

Lise Baastrup holdt på en stor hemmelighed sidste sommer, da optagelserne til DR’s påskekalender ”Troldehjertets hemmelighed” fandt sted.

Skuespillerinden, der spiller oldfruen Miriam i miniserien, var nemlig gravid med sit andet barn, og det havde hun ikke fortalt til særlig mange på daværende tidspunkt.

Det fortæller hun til B.T.

- Graviditeten var ikke blevet offentliggjort endnu, og flere af mine familiemedlemmer vidste det heller ikke, fortæller Lise Baastrup til mediet.

Den 39-årige tv-stjerne fortæller dog, at produktionen bag den populære julekalender-fortsættelse havde fået besked om den lykkelige nyhed i tilfælde af, at der skete hende noget under optagelserne.

Lise Baastrup og ægtemanden Jacob Dahl blev i februar forældre til datteren Elin.

- Vi er meget glade for hende, og vi har været meget heldige med hende, vi har fået, fortalte skuespillerinden glædeligt til BILLED-BLADET i marts.

Parret har desuden datteren Laura på fire år.

”Troldehjertets Hemmelighed” kan ses på DR1 hver aften til og med lørdag 8. april.

Læs mere om: